fredag den 13. januar 2012

Julerester

Har lige lidt flere billeder fra julemåneden, som jeg da ikke vil have I skal gå glip af at se.


Det her var faktisk en fødselsdagsgave jeg fik. Synes de var så søde, så købte også et par i sorte til i vindueskarmen ved køkkenet, de andre står i soveværelset og pynter fint.
Det er en kvide, der selv syer dem og sælger dem privat, og hun har også en lille butik sammen med fire andre i Sønderborg. Det er lidt dyrt, så har planer om at lave noget lignende selv.

Alt dette kunne være på min cykel, der kun har en cykelkurv. Tænker ikke altid så langt, når jeg står ved kassen i fx Føtex. Havde heller ikke lige regnet med, at den pakke jeg skulle hente på posthuset var såå stor :P Men turen hjem gik da nogenlunde, tabte kun vasketøjskurven to gange ;)
Er også rigtig god til at købe en masse lækkert billigt brød, og så når jeg kommer hjem opdager jeg, at jeg ikke har plads til det hele i fryseren - dumt..

Dette er også nogle jeg har købt til mig selv ved hende damen. Synes hønsene var så søde. De var vidst beregnet som påskepynt, men synes sagtens man kan have dem stående fremme hele året.
Snemanden er dog blevet pakket væk nu, men den var bare så sød, så den måtte jeg også købe.

Gæt engang hvad der er sket. Havde hængt de fineste muffin-julekugler op i vinduet, men men.. De fik kun lov at hænge der i to dage, før de faldt ned og 5 ud af 8 blev knust. Tape var måske ikke det meste ophængsmiddel.
Tror ikke naboerne blev så glade, da jeg begyndte at støvsuge kl. elleve om aftenen, men de der meget skarpe glasstykker skulle væk med det sammen, inden der blev blodbad på gulvet :P

Dette er en pakkekalender, som jeg lavede til min mor. Havde købt en pose med 150 slikkepinde, som hun virkelig elsker og spiser nogle gange flere af dagligt. Først havde jeg egentlig tænkt, at hun skulle have hele posen til jul, også fordi hun sjældent har nogle ønsker. Men så fandt jeg på at lave en pakkekalender i stedet. Så lavede 24 små gaver med mellem en og mange slikkepinde i. Havde pakket dem ind i en hel masse forskellige embalage. Havde puttet slikkepinde i tomme toiletruller, tomatsuppekasser, wc-rens kasse, slikrør, bobleplast, reklamer og en masse andre ting, så hun ikke kunne gætte det. Og der gik da også et par dage før hun havde gennemskuet, at der var slikkepinde i dem alle, men hun blev da meget glad alligvel.

Dette var en fin adventsgave, som jeg fik af børnehaven, hvor jeg er i praktik. :D
Drikker ikke selv vin, men blev meget glad for den, især for slikket.

Dette var gaven fra mig og min søster til min farmor og farfar.
Min farmor har ofte sagt, når hun fik firmagave/veterangave, at hun hellere bare ville have en masse vin, øl og chokolade, så det fik hun (de). Og de blev helt vildt glade for gaven. Man kan købe en masse lignende (mindre) æsker i Wohlenberg, men de er mega dyre. Så vi lavede da bare vores egen i en kasse med træud fra mit arbejde. Og så købte vi ellers bare en masse, som vi regnede med de kunne lide.

Og juleaftensoutfittet har jeg da heller ikke fået vist jer.
Valgte min sorte fine korte silkekole med et par prikkede strømpebukser (kunne ikke finde de blomstrede).
Havde også taget mine små stilletter på, men de kom hurtigt af igen :P
I baggrunden ses vores fine og flot pyntet juletræ med tusindvis af gaver under - til mig :D

Her er min meget oervældende portion gaver :D
Fik simpelthen så mange fine, og store gaver i år. Tusind tak.
Da de blev pakket ud og stablet så de ikke ud af så meget som her på billedet, men fine var de nu ;)

Min lidt alternative juledekoration. Havde hverken tid eller lyst til at fylde lejligheden med ler og gran, så fandt nogle af mine mange fine julekugler frem og lagde dem på et sølv fad sammen med tre (og ikke fire) lys, heeh..

Julegaven til Kasper Glad ;)
Han spiller meget computer og gider ikke være ude, (når det er koldt), så tænkte dette var den perfekte julegave, og han blev da også rigtig glad for den :D Købte den selvfølgelig på ebay ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar