En travl dag med nok at se til, det meste er lektier til i dag, men der var os lige et par andre aftaler og ting jeg skulle huske, som var nedskrevet i den næsten for lille kalender, men den er jo sød, og der er næsten for meget plads i en stor kalender.
Men så er det jo godt at man har en lille en sidende, der kan minde én om hvorfor det er, at man skal lave alle sine lektier til alle fag. Nemlig min lille mariehøneblyant, som har fået en studenterhue på. Så hver gang det er svært at komme igennem lektierne, så kigger jeg bare på den, og så skulle det gerne hjælpe. Resultatet kan så diskuteres ;)
Et sidste lille billede i dette indlæg, er noget virkelig sødt gavepapir fra arbejde, som jeg lige hapsede nogle små stykker af, de skulle alligevel bare smides ud. Ja, jeg har rent faktisk været på arbejde (mit "rigtige" arbejde). De havde pludselig lige en del at lave, har ellers ikke været der siden marts.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar