onsdag den 5. oktober 2011

UPS!

"Parkering på rabatten udløser fremover en afgift på 510kr, m.v.h. den flinke p-kontrollør."

Der var ingen parkeringspladser nogle steder i nærheden af seminariet, og vi var der endda i god tid, så gjorde det samme som ca. 7 andre biler, nemlig at holde på det græsstykke, der er foran den store parkeringsplads, men det må man ikke. Vidste det også godt, men havde ikke rigtig andre muligheder efter at have kørt ledende rundt i byen i 20 minutter. Da vi havde fri gik vi ud til bilen, jeg satte mig ind og startede motoren, da jeg så et stykke papir i vinduet, tænkte bare fuck! Slukkede motoren gik ud, tog sedlen, så beløbet 510kr, smed den over i vindueskarmen (eller hvad det nu hedder i en bil). Var temmelig sur. Min klassekammerat tog den og foldede den ud, og sagde så, at det heldigvis bare var en advarsel. Pyha.. Det var godt nok heldigt.
Hvis jeg havde fået en bøde, skulle det så være mig, der skulle betale det hele? Vi er et kørehold på fire personer og det var min tur til at køre i den uge. Jeg ved ikke om jeg ville give et tilskud, hvis det var omvendt!
Hvordan ville du reagere som medpassager? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar