søndag den 28. august 2011

Mors fødselsdag

I lørdags havde min mor fødselsdag, og da hun skulle på arbejde, måtte jeg i gang i køkkenet ;)
Havde sat mig for, at jeg ville bage boller (hvilket jeg egentlig var blevet beordret til) og en lækker chokoladekage, der skulle overtrækkes med det nye lækre fondant og pyntes pæænt ;)
Bolledejen hævede en smule mere en beregnet og kagen lavede en revne hele vejen over (men indtil da var det gået lige efter bogen efter de bedste af min mors opskrifter).

Bollerne blev rullet, de hævede og så kom de i ovnen ;)
Ja, de blev så lidt brunere end forventet :P Og ja, pladerne / antallet af boller er ikke helt ens på alle tre billeder. Men bagte tre plader og fik så ikke lige helt fotograferet den samme hver gang.  


Så var det kagens tur. Jeg fik bagt kagen, skåret den spidse top af, skåret kagen igennem, smurt smørcreme inden i og hele vejen udenom så kagen blev nogenlunde lige og glat. Havde ikke de helt rigtige redskaber, men det lykkedes da nogenlunde alligevel. Kagen kom i køleskabet, så smørcremen kunne blive stiv og jeg derefter kunne rulle fondanten ud og lægge den pænt hen over kagen ligesom alle de film  på youtube, som jeg havde set og fået hjælp fra ;) Opskriften på fondanten fandt jeg på kagemors blog.

Du har fuldstændig ret; denne kage er ikke helt dækket i fondant ligesom kagen i filmen eller alle de andre kager, som alle laver hele tiden, hmm -_-
Jeg havde lavet fondanten aftenen i forvejen, og i opskriften stod der, at fondanten skulle opbevares i køkkenskabet, men jeg læste det som køleskabet.. Ups! Det kiksede fuldstændig, fondanten var blevet helt hård og var nærmest umulig at rulle ud, var så sur... Øv øv.. Så jeg nøjedes med at prikke nogle fondant blomster ud og pyntede kagen med dem og sukkerkugler, og så måtte vi spise den sådan.


Mit første stykke kage. Den var nu ret lækker, og ville måske have blevet en tand for sød med både smørcreme og fondant :) Gæsterne kunne også godt lide den, heldigvis ;)

1 kommentar:

  1. Ja jeg troede også at vi var enige om, at det var godt, den der sukker-skumfidus-masse ikke ødelagde den lækre kage ;) Spild af kalorier og god kage - og den blev da så fin alligevel :D

    SvarSlet