tirsdag den 30. august 2011

Min dag

Min dag startede med, at jeg stod tidligt op (omkring klokken otte), så jeg kunne nyde min sidste feriedag fuldt ud, hehe.. (Skal arbejde i morgen, så derfor var det den sidste i dag). Jeg havde aftalt med mit arbejde, at de bare kunne ringe, hvis de fik brug for min hjælp. Da de ikke havde skrevet om morgenen, tænkte jeg, at der nok ikke var noget af lave før i morgen, så jeg besluttede mig for at tage ned i byen og shoppe lidt, evt. tøj til første skoledag og en enkelt gave. Men inden jeg kom så vidt stødte jeg på et problem. Jeg kunne ikke finde min pung, den var simpelthen pist væk. Jeg brugte en hel time på at lede efter den, både psykisk gennemgang af hvor jeg havde haft den og fysisk overalt på mit lille værelse. Den var ikke at se nogen steder, så jeg ringede først til min bedste veninde og spurgte om jeg havde glemt den der (fik først fat i hende efter tre forsøg), snakkede også med hendes mor, som ikke havde set den. Havde passet børn hele weekenden, og var ret sikker på, at jeg ikke havde glemt den der, men forsøgte dog alligevel utallige gange at kontakte dem for at spørge. Mens jeg ringer op til hende for tredje gang, og sidder og venter på at hun tager telefonen, sidder jeg og stirrer ud i luften, og pludselig får jeg øje på min pung under den tøjbunke, jeg forsøger at sælge, som står på gulvet. Efter få minutters tænken fandt jeg så ud af hvordan den var havnet der. Havde lagt min pung på sengen, lagt tøjet incl. et par sko ovenpå da min mor bad mig om at vaske mit gulv, og var så kommet til at flytte begge dele ned på gulvet da jeg var færdig. Altså... Rengøring gør ikke altid lige godt :P
Nå, men min dag og mit uheld var ikke slut endnu. Lone fra mit arbejde ringede og sagde, at de 15 gaver var klar til at blive pakket ind, men det kunne godt vente til i morgen sammen med det andet, så jeg kunne bare holde fri i dag. Nåede lige at tænke hvor dejligt, før telefonen ringede igen. Denne gang var det Jytte fra mit arbejde, der spurgte hvad jeg lavede (ser fjernsyn?!) og om jeg havde lyst til at komme og sætte priser på varerne i udstillingen. En lille halv time senere var jeg på arbejde og de næste fem timer frem $$$ ;) Så kom ikke ned i byen i dag alligevel :P
I eftermiddags var jeg i Nybøl for at passe en lille pige for første gang, hun var rigtig sød ;)
Min aften har indtil videre været stille og rolig, ikke helt ligesom i går, hvor jeg også var meget uheldig!
I går efter badminton var Line og jeg i bad, og lige da vi kom ud af bruseren gik alt strømmen, fuck! Vi fik os bevæget hen til min taske, hvor jeg fik min mobil gravet frem, der heldigvis havde indbygget lommelygte og nok strøm på. Vi lagde den på gulvet og klædte om meget hurtigt :P Det var virkelig mørkt, og ikke specielt sjovt. Det blev bestemt heller ikke bedre, da Line spurgte om jeg ikke følte mig som et offer. Jeg hader gysere, og har set alt for meget pretty little liers på det sidste, ikke godt match.
På gangene i hallen var der heldigvis lys, så vi kom ud i sikkerhed ;)

søndag den 28. august 2011

Mors fødselsdag

I lørdags havde min mor fødselsdag, og da hun skulle på arbejde, måtte jeg i gang i køkkenet ;)
Havde sat mig for, at jeg ville bage boller (hvilket jeg egentlig var blevet beordret til) og en lækker chokoladekage, der skulle overtrækkes med det nye lækre fondant og pyntes pæænt ;)
Bolledejen hævede en smule mere en beregnet og kagen lavede en revne hele vejen over (men indtil da var det gået lige efter bogen efter de bedste af min mors opskrifter).

Bollerne blev rullet, de hævede og så kom de i ovnen ;)
Ja, de blev så lidt brunere end forventet :P Og ja, pladerne / antallet af boller er ikke helt ens på alle tre billeder. Men bagte tre plader og fik så ikke lige helt fotograferet den samme hver gang.  


Så var det kagens tur. Jeg fik bagt kagen, skåret den spidse top af, skåret kagen igennem, smurt smørcreme inden i og hele vejen udenom så kagen blev nogenlunde lige og glat. Havde ikke de helt rigtige redskaber, men det lykkedes da nogenlunde alligevel. Kagen kom i køleskabet, så smørcremen kunne blive stiv og jeg derefter kunne rulle fondanten ud og lægge den pænt hen over kagen ligesom alle de film  på youtube, som jeg havde set og fået hjælp fra ;) Opskriften på fondanten fandt jeg på kagemors blog.

Du har fuldstændig ret; denne kage er ikke helt dækket i fondant ligesom kagen i filmen eller alle de andre kager, som alle laver hele tiden, hmm -_-
Jeg havde lavet fondanten aftenen i forvejen, og i opskriften stod der, at fondanten skulle opbevares i køkkenskabet, men jeg læste det som køleskabet.. Ups! Det kiksede fuldstændig, fondanten var blevet helt hård og var nærmest umulig at rulle ud, var så sur... Øv øv.. Så jeg nøjedes med at prikke nogle fondant blomster ud og pyntede kagen med dem og sukkerkugler, og så måtte vi spise den sådan.


Mit første stykke kage. Den var nu ret lækker, og ville måske have blevet en tand for sød med både smørcreme og fondant :) Gæsterne kunne også godt lide den, heldigvis ;)

fredag den 26. august 2011

Min ferie

Nu er min ferie også endelig ved at være ovre. Ej, det er da skønt at have ferie, men det begynder da også at blive lidt kedligt i længden, især nu hvor de andre er i skole og på arbejde. Fik læseferie den 16. maj, blev student den 22. juni og har så haft rigtig ferie siden det. Dvs. jeg har ikke været i skole i 3½ måned, det må være rigeligt "sabbat år" for mig. Glæder mig til at starte på pædagogseminariet 1. sept. :)

Mange synes, at oprydning er kedeligt, men jeg indrømmer gerne, at jeg faktisk godt kan lide at rydde op og sortere mine ting. Så det har jeg da også brugt lidt af ferien på, op til flere gange faktisk, hehe. Har bl.a. fået sorteret alle mine skoleting, smidt ud hvad jeg aldrig skal bruge, og gemt det jeg ikke kan nænne at smide ud (endnu). Havde også en masse liggende fra folkeskolen. Man får jo ikke brug for det igen! De ting jeg har gemt fra folkeskolen har jeg måske brugt et stykke papir ud af hundrede af gennem gymnasietiden. Mit "motto" er, at man lærer det man skal bruge, så ingen grund til at gemme alt det gamle (dog med undtagelser, hehe). Nogle ting har man bare brugt så meget og så ofte, at man ikke helt er klar til bare at brænde dem endnu, ligesom med nogle af noterne blev til Sankt Hans ;)
Til venste i billedet ses to af mine scrapbøger, som jeg også har tilbragt en del tid med her i ferien ;)

Og så vil jeg da lige reklamere endnu engang for min salgsside. Synes det var lidt sjovt, at se på hvor mange besøgende jeg fik på bloggen efter jeg smed et link til bloggen ud på min facebookprofil.
Til hverdag er det ikke ligefrem den mest besøgte blog her i verden, men lidt er også bedre end ingenting ;) Har hele 11 faste læsere nu, hehe ;)

torsdag den 25. august 2011

Seneste køb

Så blev det tid til endnu et lille indlæg. Lige for tiden stjæler arbejde og "Pretty little liers" (det er simpelthen så spændende, og uhyggeligt) det meste af min tid, men I skal da ikke snydes for lidt nyt en gang imellem :) Så her kommer et blogindlæg om de fine fine ting, som jeg købte på Stines salgsblog.
- Vil da også lige tilføje, at jeg også har fået lavet mig en salgsside ;)

Disse meget fine allstar :D Stod faktisk lige og manglede sådan nogle, næsten i hvert fald. Har i hvert fald ingen hvide, og heller ikke nogle med sådan et sødt og spraglet mønster. Så til 120 kr kunne jeg ikke sige nej. Og det var jo lige præcis min størrelse, hvor heldig kan man da være, hehe.  De var kun brugt meget få gange, perfekt ;) og kan egentlig bedst lide dem, når de ikke er helt skinnende nye og rene, men stadig uden mudder og huller ;) Har allerede brugt dem et par gange, og vi er allerede blevet gode venner :D
Overvejer lidt at udskifte snørrebåndene med nogle andre, hmm.. ?!?

På salgsbloggen fandt jeg også disse fine sejlersko ;) Til sølle 35kr; billigt billigt.. Skulle lige overveje om jeg havde plads til dem, og om jeg ville få dem brugt, men der skulle nu ikke så meget overtalelse til. De er faktisk utrolig behagelige at gå i og så er de endda moderne, hehe.. Mine brødre synes dog det ligenede deres røde gardersko lidt for meget. - Det gør de måske også lidt, hmm.. :P
Nu er der så bare opstået et nyt problem... Ved ikke hvor jeg skal opbevare alle mine sko :P Nogle gode idéer alla Hermiones taske, der ikke fylder noget, men har plads til sindsyg mange ting :D

Og denne creme til 100 kr, der passer til min rensemælk og skintonic. Den skulle da også prøves :)

søndag den 21. august 2011

Dansk sommer

Det regnede nærmest uafbrudt den første halvanden uge efter at jeg var kommet hjem fra Italien, men nu skinner solen heldigvis lidt igen, men dog ikke helt nok til at finde bikinien frem igen. Den brune farve er ved at skalle af, så kunne nu ellers godt lige bruge en lille opfrisker ;)
Nå, men som sagt skulle jeg have været til Tyrkiet (i denne uge, snøft), så jeg hoppede i mine hunters, en regnjakke og tog en paraply og gik så ned i byen for at købe en solcreme. Mit lager var nemlig ved at være opbrugt efter 16 dage i Italien. Men men men... Så blev min tur aflyst, vrææææl.... Øv, siger jeg bare, ingen sol, sommer og 45 graders varme til mig... Så må jeg nøjes med kedelige kolde Danmark...

Er begyndt at glæde mig lidt til, at jeg skal starte i skole (/på pædagogseminariet 1. sept.). Det begynnder nemlig at blive en lille smule kedeligt herhjemme, men kun lidt :) Har efterhånden nået alle de ting jeg gerne ville nå i ferien og jeg er ikke så god til bare at lave ingenting i alt for lang tid. 
Så får jeg også snart SU igen, jubii ;) Men så er det godt jeg kan passe en masse små søde børn indtil da ;)
Men så er det jo godt der findes en masse herlige TV-serier/tidsslugere ;) Bl.a. Pretty little liers; uh, den er spændende (og til tider en lille tand for uhyggelig; så må gyserpuden frem, hehe) :D  

tirsdag den 16. august 2011

Børnefødselsdag

I lørdags var jeg til børnefødselsdag i Katrinelund. Rigtig hyggeligt og heldigvis en dag med en smule tørvejr. Det har jo nærmest regnet uafbrudt siden jeg kom hjem fra Italien :(
Det er ikke så nemt at vedligeholde den fine brune farve herhjemme i Danmark.
Til borddækningen var der paptallerkner, hvor fødselsdagsbarnet havde tegnet og skrevet nogle rigtig søde ting. Tallerknen til højre var min, hvor han havde tegnet mig, der sidder ved siden af hans lillesøsters seng, så sødt ;) Der blev serveret lækre hotvings, pizza og lækker chokoladekage ;)


Havde købt nogle bilkort til ham, som han havde ønsket sig ;)
Se da bare denne oversøde pose fra Rema 1000, - elsker ugler :D

mandag den 15. august 2011

Pringles speaker

Jeg har fået samlet tre låg fra pringles rør, og venter nu spændt på min højtaler.
Troede faktisk allerede det var for sent, da kampagnen har kørt rigtig længe, men heldigvis, så kan man stadig nå at få sig en speaker ;) - dog først levering til oktober.
Elsker gadgets, så måtte da også eje en sej højtaler som denne :D
Min venindes lillesøster er allerede den heldige ejer af en, og den er så sej! Må ha'
(Højtaleren virker bedst hvis man sætter den i toppen af et tomt pringles rør, hvilket giver en rigtig god lyd/bas. Det skam ikke det rene bras ;) Selv uden røret er den lille og god.)

søndag den 14. august 2011

Venteliste på 92 år

Ja, jeg bor stadig hjemme, og ja, jeg søger stadig lejlighed :)
Leder efter en to-værelses i Sønderborg.
Har været medlem af boligforeningen siden min barnedåb, men det hjælper ikke så meget alligevel. Har dog "kun" stået som aktivt søgende i cirka et halvt år, men nu er jeg snart lidt utålmodig :)
Har også kun søgt to forskellige slags lejligheder - indtil videre...
Boligforeningen har åbenbart lige fået ny hjemmeside, som ikke fungerer helt optimalt endnu.
Der står nemlig fx ved den på billedet, at der er 92 års ventetid :O
- Det kan man jo ikke bruge til noget, til den tid er jeg 112 år, så håber ikke ligefrem at man kan regne med de tal. De har åbenbart ikke rigtig noget statistik over hvor ofte lejlighederne bliver udskiftet. 
Men nu varer det ikke så længe før jeg starter på pædagogseminariet i Åbenrå, og så skal jeg lige have løst mit transportproblem før jeg begynder at søge flere lejligheder.
Er nu alligevel lidt glad for at det ikke haster med at finde en lejlighed. Kan få lov at bo hjemme lige så længe jeg har lyst til (sådan cirka). hehe.. Det er noget andet med dem, der skal studere i Odense og er nødsaget til at finde en lejlighed derovre på én måned, held og lykke til dem :)

torsdag den 11. august 2011

Mumi og kage

En ting jeg også havde glædet mig meget til at komme hjem til igen, efter den dejlige afslappende ferie i Italien, var mine søde veninder. Så derfor havde jeg inviteret Stine hjem til mig. Det var alt for længe siden vi sidst have set hinanden. Tre uger, for ugen før jeg tog afsted var hun på ferie. "Heldigvis" kun på Bornholm, hvilket vil sige, at vi stadig kunne sms'e gratis sammen - dejligt :D Havde faktisk slæbt min computer med til Italien, men internettet på hotellet kostede 10 € /t, hvilket jeg synes var lige i overkanten, så det måtte desværre vente. På en campingplads i Danmark koster fire timer 20 kr, så det er lidt af en forskel. Mumibilledet til højre er fra en sød lille billedbog, som jeg læste for den lille baby jeg passer et par gange i ugen. Tog et par billeder af de søde figurer, mest till min veninde Stine, der er stor fan af mummi. Siden jeg er kommet hjem har jeg egentlig ikke lavet så meget andet end at passe børn og sidde ved computeren - hyggeligt ;)
Onsdag eftermiddag gik Stine og jeg en lille tur (i regnvejr med gummistøvler og små paraplyer) ned i byen. Vi fik kigget lidt butikker, hvor der var dejlig tørvejr, købt den gave vi gik derned for og så var det tid til en lækker brownie fra lagkagehuset.


tirsdag den 9. august 2011

Galla

En, der gik amok med en farveprinter og en lanimeringsmaskine ;)

Min skabslåge blev fint pyntet ;)

Den blå længe ventede gallakjole, som kom omkring en uge efter galla var overstået. Det kan du læse meget mere om her på bloggen. Var lidt skuffet over kjolen, da den endelig kom. Den var meget krøllet og ret sjusket og skævt syet, øv øv. Venter på en anledning, hvor jeg kan få lov at bruge kjolen. Eller måske skulle man bare sætte den til salg, jeg ved snart ikke. Den kjole har kostet blod, sved og tårer, kan jeg så virkelig nænne bare at sælge den??

mandag den 8. august 2011

Italien

Så er jeg endelig tilbage i Danmark efter at have været væk i hele 16 dage (lidt for længe...)
Men nu vender jeg stærkt tilbage, hehe ;) Har savnet mine veninder og internet, hehe.. og en masse andre ting, som man bare ikke har i Italien :P
Vil da starte med at lave et fint lille indlæg med en masse billeder fra turen ;) Selvom det var badeferie og ren afslapning fik jeg da taget et par billeder :)
Men inden billedtråden vil jeg da lige opdatere jer med hvad der er sket herhjemme mens jeg har været væk. Jeg er nemlig blevet optaget på pædagogseminariet i Åbenrå, fået tilbudt lejlighed og rejse til Tyrkiet :D Wee.. mere om det senere, men nu til billederne ;)
Her er vi på vej ned gennem de flotte bjerne i Østrig og nord Italien. Det var en lang tur derned, men vi havde heldigvis pakket en god taske med underholdning incl. min computer, hvor jeg kunne se "Big Bang Theory" hehe. Vi valgte også at tage en overnatning undervejs derned, hvilket var rigtig rart :)

Ingen ferie i Italien uden italiensk is, så lækkert ;) og rimelig billigt.
Der gik ikke en dag, hvor vi ikke fik en is, hehe. Nogle dage endda to is :D Mmm..
Vi købte også en lille lækker vandmelon, der vejede ca. 14kg, lækkert :D 

Vi fik da også tilbragt et par timer ved stranden ;)
Det er alligevel ikke helt det samme som hjemme i Danmark :P
Det var virkelig rart bare at ligge og slappe af og nyde solen :) På billedet til højre er der en lille (meget brun) dreng, der var vildt godt til at surfe i vandkanten :) så ret sejt ud.

Og om aftenen var der de flotteste solnedgange fra 4. etage, hvor vi boede :)

Mig, der leger lidt med min kameraforlængerarm fra coolstuff :D Blev en lille smule/meget solbrændt den ene dag. Havde glemt at smøre mig i ansigtet og sjusket lidt andre steder, ups.. Og av!

Den ene dag lejede vi denne sjove cykelbåd med rutchebane ;)
Det er mig med den grimme kasket, hehe.. Kunne bare ikke tåle mere sol i hovedet :P

Man kan vidst heller ikke være på ferie i 14 dage i Italien uden at købe et stort lækkert badehåndklæde, så det gjorde jeg. Kunne desværre ikke helt få det jeg helst ville have haft, som jeg så en anden havde købt, øv øv.. Men synes nu også, at dette her er rigtig fint. Søde søheste og lilla - min ynglingsfarve.

Mange af dagene var vi på restaurant og spise, men der var heldigvis også en del aftener, hvor vi lavede mad hjemme på hotellet/ferielejligheden :) Den ene dag fik vi lavet noget virkelig lækkert, der hverken indeholdt pizza eller pasta. Ris, grøntsager, kylling, krydrede kødruller, tomatsalat, advokado og sunde revne gullerødder. Rart med lidt andet og en smule sundere :) Vi havde dog også rugbrød med til det første stykke tid, hehe - det er svært at undvære ;)

Og der var også en fin pool på toppen af hotellet (Eracla Palace). En lidt kølig en af slagsen, men dejligt. Billedet er dog taget den dag, hvor der ikke var specielt godt vejr.

Det var ikke helt afslapning 14 dage i tæk, vi skulle også lige en lille tur til Venedig. Det lå kun 1-1½times kørsel væk. Det var rigtig sjovt og hyggeligt at gå gennem de mange små gader.
Det var dog virkelig dyrt at komme ud af sejle med en af de både på billedet, så det gjorde vi ikke, men derimod gik vi en kæmpe omvej hen til Sankt Marcus plads, der var fyldt med duer. Jeg holdte mig dog på god afstand, skulle ikke nyde noget af at have en due siddende på mit hovede.

Håber I også har haft en god ferie ;D

søndag den 7. august 2011

5 * coolstuff

Så var det endnu engang tid til at søde coolstuff ville lade mig teste et par af deres seje produkter :)
Og det var bestemt ikke svært at finde noget, men derimod svært at begrænse sig, de har simpelthen så mange fine ting. Men man får desværre ikke så meget for pengene, men servicen er hurtig - dagen efter kan tingene hentes, dejligt når man er en smule utålmodig, hehe ;)

Min veninde Stine havde købt denne kameraforlængerarm, som jeg simpelthen også måtte prøve. Det er vildt smart, når man skal tage billeder af sig selv og ikke gider have et billede helt tæt på, hvor overarmen fylder halvdelen. Kameraforlængerarmen er nem at montere og fylder nærmest intet når den er foldet sammen (som på billedet). Når den trækkes ud er den 90cm lang, har et rigtig godt greb og kan drejes i alle retninger. Virkelig alle pengene værd, alle burde købe sådan en hvis de har et kamera ;)
Man kan ogå bruge den til at tage billeder højt oppe over ens hovede fx til en koncert, heeh..

Så købte jeg en lille smart jordbærplukker (til at fjerne det grønne i toppen af jordbæret). Det er nemt og man sparer en masse tid og så er det jo sjovt samtidig og den fylder næsten ingenting i køkkenskuffen. Synes også, at designet af den er rigtig sødt :D Og en meget billig ring kom også i kurven. En sjov acceries til en fest; den kan nemlig åbne flasker, hehe.. Desværre alt for stor til mine små fingre.


Og sjovt IQ legetøj kan man ikke få nok af ;)
Sølvringene lykkedes det mig ikke at skille fra hinanden før en af de små ringe åbnede sig og den faldt fra hinanden, og den var ikke så nem at samle igen, øv øv...
Brainstringen er rigtig sjovt og herligt tidsfordriv. Nem at kludre og sjov at løse ;)

Målekande

Så denne seje gadget på coolstuffs hjemmeside, som jeg virkelig godt kunne tænke mig. Den er både smart, flot og super paktisk :D man sparer endda både tid og opvask.
Derfor deltager jeg i denne giveaway og håber på at vinde et gavekort til coolstuff på 500kr ;)
Elsker virkelg coolstuff og har allerede en del ting derfra ;)

torsdag den 4. august 2011

Tillykke

I dag er det bloggens fødselsdag, hurra, hurra, hurra..... (fortsæt gerne selv)
I dag er det præcis et år siden jeg oprettede min blog :)
Det er alligevel gået hurtigt, hehe.. Og synes selv efterhånden jeg er blevet bedre til at blogge.
Håber på endnu flere faste læsere i det kommende år :D
En kage til bloggen i anledning af dens fødselsdag, eller var det bare en kage min mor lavede til hendes kollegaer da hun havde vagt og en prøve på den kage hun lavede til min studenterfest. :)

Og en hjemmelavet gave til bloggen ;)
Består kun af genbrugsmaterialer, hehe.. Jeg lavede den til store legedag sidst i maj :P
Den fik dog lov at blive derude, så kunne den inspirere de andre børn ;)